Luk
Jane Fonda

Jane Fonda

Jane Fonda er en prisbelønnet skuespillerinde, der er kendt fra både film og teater. Hun har høstet mange nomineringer og priser for sit arbejde, inklusive Oscars (bedste kvindelige hovedrolle i 1971 for Klute og i 1978 for Coming Home - På vej hjem) og en Emmy for sin præstation i The Dollmaker. Ved siden af sine mange hovedroller i kritikerroste produktioner har Jane også haft ansvaret som film-og tv-producent. Hendes værker tæller Coming Home - På vej hjem, Kina-syndromet, Ni til fem, Hemmelig forbindelse, Deres sensommer, Dagen derpå og The Dollmaker. I 2007 modtag Jane som den fjerde person nogensinde en Honorary Palme d'Or på filmfestivalen i Cannes. Jane vendte i marts 2009 tilbage til Broadway og modtog en Tony Award-nominering for sin rolle i Moisés Kaufmans 33 Variations.

I tillæg til sin enorme succes på scenen og lærredet er Jane en talsperson for kvindesagen og bruger meget af sin tid på aktivisme og på at påvirke miljøproblemer, fred og kvinders ret til selvstændighed. Meget af hendes arbejde er viet til programmet Georgia Campaign for Adolescent Pregnancy Prevention (G-CAPP), som hun grundlagde i 1995. Jane er bestyrelsesmedlem i Women’s Media Center, som hun var med til at grundlægge i 2004 med Gloria Steinem og Robin Morgan, og hun sidder i bestyrelsen for V-Day: Until The Violence Stops, en global indsats for at stoppe vold mod kvinder og piger. Jane har også haft succes inden for litteratur og dramatik. I maj 2005 udgav Random House Fondas erindringer My Life So Far, som med det samme blev nummer 1 på The New York Times Best Sellers liste. Samme forår kom Sviger-monster, hendes første film i 15 år, som også blev en kæmpesucces, og som gjorde, at Jane var den første person, som samtidigt lå nummer 1 med både en bog og en film.

"You can be physically perfect, but if you don't have confidence, there's something missing."

ALLE AMBASSADØRER

#message

Flere detaljer