Luk
VORES FORBRUGERES SIKKERHED ER VORES ABSOLUTTE TOPPRIORITET

VORES FORBRUGERES SIKKERHED ER VORES ABSOLUTTE TOPPRIORITET

Din sikkerhed og tillid til vores produkter er det der driver os. Sikkerhedsvurderinger er kernen i alt, vi gør. Det er en forudsætning for udvælgelsen af vores ingredienser og udviklingen af alle vores produkter.

Hos L'Oréal lever vi altid op til den strenge europæiske lovgivning om kosmetik, uanset hvor i verden vi markedsfører vores produkter. Loven opdateres jævnligt for at tage hensyn til videnskabelige fremskridt. Beslutningerne tages af myndighederne i medlemsstaterne på baggrund af forslag fra Europa-Kommissionen. De henholder sig til den vurdering uafhængige europæiske eksperter i European Scientific Committee for Consumer Safety (SCCS) giver.

Vores kommunikation om vores produkter, uanset om de er lavet på vegne af L'Oréal, direkte eller af tredjeparter, overholder altid lokale love og selvreguleringskodekser for god praksis samt virksomhedens etiske principper. 

SÅDAN EVALUERER VI SIKKERHEDEN I VORES PRODUKTER

Vi forpligter os til at levere sikre kosmetikprodukter af høj kvalitet til alle vores forbrugere, læger/hudlæger og dem, der arbejder med produkterne (frisører, kosmetologer).
Vi sørger for, at vores produkter er helt sikre gennem en dybdegående evalueringsproces i 4 trin. Den starter på det første trin af produktudviklingen og fortsætter, selv når produktet er kommet på markedet:

Dybdegående viden om de råmaterialer, der benyttes i vores kosmetikprodukter
Sikkerhedsevalueringen af et produkt starter altid med et omfattende kendskab til de råmaterialer vi bruger. Det er muligt for os at få en dyb forståelse af bl.a. deres kvalitet, oprindelse eller om de er allergifremkaldende takket være de bedste tilgængelige videnskabelige data samt grundige test, der udføres af vores egne eksperter. 

Vurdering af råmaterialer i vores produkter
Dette trin er absolut nødvendigt i produkternes sikkerhedsevaluering. Her evalueres de iboende farlige egenskaber i hvert råmateriale ved hjælp af et sæt nøgleparametre, der hver især er knyttet til eksponering på huden eller håret til disse råmaterialer. Det giver os mulighed for at sørge for, at det er sikkert at bruge i det færdige produkt.
Disse evalueringsfaktorer inkorporerer først og fremmest produktkategorien.

Eksponeringen er derfor forskellig, alt efter hvilket produkt det er –  produkter, der kan skylles af (som shampoo og kropssæbe) produkter der bliver på kroppen efter brug (som hudplejeprodukter), produkter der bruges på hele kroppen (som bodylotion) eller dem, der påføres et mindre område (som mascara).  

Evalueringsfaktorerne inkluderer også hyppigheden af brug og visse forbrugerkarakteristika, der fastlægger nogle begrænsninger (f.eks. produkter beregnet til børn eller sensitiv hud).
Derefter fastsættes der en maksimal mængde koncentration af hvert råmateriale i produkterne. For at sikre en bred sikkerhedsmargen for forbrugeren er koncentrationen i slutproduktet altid mindst 100 gange lavere end den, hvor man ikke har set nogen effekt.

Validering af produkttolerance vha. en lang række test
Når vi har verificeret at hvert råmateriale kan bruges i koncentrationer, der ikke udgør nogen risiko for forbrugeren, går vi i gang med at bekræfte sikkerheden i slutproduktet under normale eller beregnelige brugsforhold.  Vi tager samtidig hensyn til evt. forkert brug for at finde frem til selv den mindste uønskede effekt.

Det gør vi ved først at udføre en analyse, der sammenligner vores nye produkter med vores omfattende kliniske database med alle vores eksisterende produkter.

Vi udsætter også produkterne for supplerende in vitro sikkerhedstest og kliniske test, der udføres af raske frivillige, bestående af særlige forbrugergrupper (f.eks. personer med sensitiv hud).

Undersøgelserne udføres altid i specialiserede tredjepartslaboratorier og forskningscentre og gennemføres inden for en streng metodologisk og etisk ramme. Når den sidste fase er gennemført, kan den researcher der leder sikkerhedsvurderingen, færdigbehandle og underskrive produktsikkerhedsrapporten, som derpå inkluderes i produktets regulatoriske dossier.

Efter denne grundige upstreamproces og når produktet er blevet lanceret på markedet, kommer vi til det fjerde trin.

Løbende monitorering af vores kosmetikprodukter, når de er lanceret
Vi udfører streng monitorering af sikkerheden i vores produkter, så snart de lanceres, over hele verden.

Det er muligt takket være vores internationale netværk for kosmetiksikkerhed, der indsamler og analyserer potentielle uønskede virkninger efter brug af vores produkter, som forbrugere eller fagfolk i sundhedssektoren indberetter.

Det kan f.eks. ske, at en person udvikler allergi over for en ingrediens, der ellers er sikker at bruge for resten af befolkningen.

I tilfælde af uønskede virkninger, selv hvis de er meget milde eller blot indberettet af et lille antal forbrugere, kan vi beslutte at justere produktsammensætningen for at sikre, at vores forbrugere har tillid til vores produkter.

Derudover har vi en kundeservice, der kan hjælpe vores forbrugere og give gode råd og information om vores produkter. Kontaktoplysningerne er angivet på produkterne, og du kan kontakte os her: 

Danmark [email protected] Telefon: 80 20 06 07
Norge [email protected] Telefon: 815 59 299
Finland [email protected] Telefon: 08-59 89 69 30
Sverige [email protected] Telefon: 075 758 000
Mandag-fredag kl. 10.00 til 15.00

Alle artikler

#message

Flere detaljer