Luk
Spørgsmål til  Frédéric Flament (PhD)

Spørgsmål til Frédéric Flament (PhD)


Spørgsmål til Frédéric Flament (PhD), globalt ansvarlig for instrumentel vurdering i L'Oréal-gruppen samt forfatter af Ageing Atlasses.

Hvad er hudatlasser, og hvad er formålet med dem?
Disse atlasser gør det muligt at klassificere homogene patientgrupper ud fra forskellige hudtilstande. "Skin Aging Atlas" ("Hudatlas som studerer hudens aldring") er det seneste bidrag til disse klassificeringer. Det er også det første rigtige topografiske atlas med fokus på hudens aldring i ansigtet hos forskellige hudetniciteter. Atlasset har en separat del, et hæfte, for forskellige etniske grupper som indeholder alle kriterier til at bedømme aldring af huden i ansigtet. Takket være disse atlasser kan klassificeringerne også bruges sammen til at vurdere eller forudsige ansigtets generelle aldring.

Atlasserne er blevet præsenteret på dermatologkongresser i hele verden, og de kan især være nyttige, og måske endda essentielle, som et referencepunkt og vidensværktøj for professorer og forskere som er interesserede i ansigtets aldring. Desuden vil de kunne bruges af dermatologer og plastikkirurger som ønsker at evaluere resultaterne af lokale anti-aging behandlinger. Hudatlasset er uden tvivl blevet dermatologens bedste reference, når det gælder værktøj til aldersvurdering.

Hvordan vurderer man hudens aldring med hudatlasser?
En objektiv vurdering af hudens aldring er en svær proces som skal udføres af en professionel dermatolog. Mange publikationer er de seneste år blevet udgivet med det formål at klassificere ansigtets aldring: smilerynker, glabella ("bekymringsrynken"), aldring af øreflippen, slap hud på halsen osv.

Disse fotografiske værktøjer viser fordelene ved at tilbyde en kalibreret samling af de mest relevante kliniske tegn på aldring i ansigtet og bedømmelsen af deres intensitet hos forskellige etniske grupper. Gennem yderligere forskning har man kunnet opstille en matematisk model over udviklingen af hvert alderstegn med alderen. Kliniske studier med flere tusinde frivillige testpersoner fra samme etniske gruppe har gjort det muligt at sammenligne fotografierne taget under samme standardforhold (position, lys...) for at karakterisere den potentielle grad af hvert klinisk tegn og dets sammenhæng med alder.

HUDATLAS UDGIVET AF L’OREAL

Alle artkler

#message

Flere detaljer