Luk
Silvershampoo – din cool redning i nøden, bogstaveligt talt

Silvershampoo – din cool redning i nøden, bogstaveligt talt


Uanset om dit hår er farvet, afbleget, gråt eller blond, så har det en tendens til at få en mere gul tone. En enkel og effektiv måde at trylle de varme toner væk, og få en mere eksklusiv nuance på, er at bruge silvershampoo.

 
Mange kender til silvershampoo, men trods navnet, er den virksomme ingrediens ofte lilla pigment - det neutraliserer nemlig effektivt gule pigmenter (de er hinandens modpoler på farvekortet og ophæver derfor hinanden). Navnet silvershampoo refererer til den kølige nuance som dit hår får når du bruger produktet. Men udover at neutralisere gule toner, kan en silvershampoo også give et mere vovet look - hvis dit hår er lyst nok, kan resultatet nemlig blive en kold og smuk askeblond nuance!
 
Det skal du huske på, når du bruger silvershampoo:
 
Hvor lyst dit hår er, påvirker det farveresultatet
Hvis du har mørkere hår med lysere striber eller måske en ombré, så kan silvershampoo være det perfekte værktøj til at opfriske de lyse områder. Det du skal huske, er at en silvershampoo kun giver midlertidige nuancer i håret - du kan altså ikke lysne eller farve håret permanent med produktet. Vi anbefaler at du anvender Colorista Silver Shampoo hver anden gang du vasker håret for at holde de gule toner væk.
 
Kemisk behandlet hår pigmenteres hurtigere
Hår som er farvet, afbleget eller har fået striber suger hurtigere pigmenter til sig end ufarvet hår - det skyldes, at hårstråene bliver åbnet en smule ved den slags farvebehandlinger. Hvis det er første gang du bruger silvershampoo på afbleget hår, kan det være en god ide at holde grundigt øje mens shampooen virker - den kan hurtigt gå over i en meget grålilla nuance. For nogle er det fantastisk, men måske er det ikke det som du ønsker hvis du går efter den perfekte blonde nuance. Hvis du derimod ikke synes at silvershampooen har givet nok, kan du bruge den oftere indtil du har opnået det ønskede resultat.
 
Tips til at opnå et salonresultat derhjemme med L'Oréal Paris Colorista Silver Shampoo
Hvis du har meget slidte spidser, anbefaler vi at du starter med at påføre silvershampooen i hovedbunden og arbejder den ud i længderne først. På denne måde, når de tørre spidser ikke at suge så meget pigment til sig, og slutresultatet bliver mere ensartet. Blev det alligevel for meget af det gode? Bare rolig, silvershampoo er jo ikke en permanent farve, så den vil blive svagere efter hver hårvask (afhængigt af hvor lyst, afbleget eller farvet dit hår er).
 
Sidst, men ikke mindst: Afslut med balsam! Den forsegler hårstråene hvilket gør at din nye køligere nuance holder sig pæn i længere tid.

Alle tutorials

#message

Flere detaljer