BB creme guide

Simpel guide til BB cremen. Lær produktet at kende og bliv klogere på, hvordan du kan bruge BB cremen i din makeup-rutine.

BB Creme-guide: Lær produktet bedre af kende

Der er mange gode produkter til at give din ansigtsmakeup en smuk base: BB cremes, foundations, farvede dagcremer og concealere. Med så mange muligheder, er det nemt at blive i tvivl om, hvilket produkt der er det rigtige valg for dig.

Læs guiden og bliv klogere på den populære BB creme. Et plejende produkt, der samtidig giver en pæn og frisk hud.

Hvem ved, måske er BB cremen det helt rigtige produkt for dig, din hud og din makeup-rutine?

Hvad står BB for?

BB kan både stå for Beauty Balm og Blemish Balm. Begge betegnelser beskriver BB cremens plejende og forskønnende egenskaber. BB cremen har dobbelt effekt. Produktet kan både dække urenheder, lige som en foundation, og samtidig giver produktet pleje og fugt, lige som en dagcreme.

Hvor stammer BB cremen fra?

En BB creme er et skønhedsprodukt, der stammer fra Asien. Vi danskere har for alvor taget produktet til os i forbindelse med Vestens fascination af den koreanske skønhedskultur, K-beauty.

K-beauty tog de sociale medier med storm. Og BB cremen er blot et af de produkter, som vi har taget til os fra den koreanske trend.

Andre produkter, som fx de populære sheet masks, stammer også oprindeligt fra Korea.

Hvad er en BB creme?

En BB creme er en slags fusion mellem en dagcreme og en flydende foundation. En farvet dagcreme, som indeholder alle de plejende og fugtgivende egenskaber som en almindelig dagcreme, men som også indeholder foundationens egenskaber og giver en smuk og jævn hudtone.

En BB creme indeholder til forskel fra en farvet dagcreme lidt mere farve. BB cremen har en lidt bedre dækkeevne. Det er den perfekte kombination af en klassisk foundation og en fugtgivende, plejende dagcreme.

Sådan bruger du en BB creme

En af de helt store fordele ved BB cremen er, at den kan bruges på mange måder.

1. Brug din BB creme som en primer

Du kan bruge din BB creme som en primer, inden du lægger din daglige ansigtsmakeup.
BB cremen er en god måde at sikre, at din hud er fugtet, inden du lægger din makeup, så din hud ikke tørrer ud under din ansigtsmakeup.

2. Brug din BB creme som en foundation

Hvis du er på udkig efter en base til din makeup, der giver en let dækning, er en BB creme et godt valg for det populære ’No make-up make-up-look’, så er BB cremen et must-have. BB cremen giver et naturligt, let look.

BB cremen lægger sig let på huden. BB creme har ikke den samme dækkeevne som en foundation. BB cremen er tilsat let pigment, som udjævner hudtonen og giver en ensartet hud. Hvis du har urenheder, som du gerne vil dække, er det en god ide at overveje et produkt med en højere dækkeevne, som en flydende foundation.

3. Brug din BB creme som en dagcreme

BB cremen er også velegnet til dig, der har tør hud. Du kan vælge at bruge din BB creme som en plejende dagcreme. BB cremen giver både let farve og god pleje.
Oplever du, at din hud har tendens til at tørre ud under dine almindelige foundations, kan en BB creme være et godt alternativ.
De fleste BB cremes indeholder solfaktor, som beskytter huden mod UV-stråling. Vores C’est Magic BB Cream er en let BB creme med SPF 20.

Tip: Hvis du har meget tør hud, kan du give din hud et ekstra fugtboost, inden du påfører din BB creme med et fugtgivend serum eller en fugtgivende creme.

BB cremen kombinerer det bedste af to verdener

BB cremen er et alsidigt produkt, som er godt at have i hverdagsmakeup-pungen. Det bedste ved BB cremen er, at produktet kombinerer ekstra pleje og god beskyttelse med en let naturlig dækning. En dagcreme og en foundation i et produkt.

 

{ "@context": "https://schema.org/", "@type": "WebPage", "speakable": { "@type": "SpeakableSpecification", "cssSelector": ["speakable-content"] }, "url": "https://www.lorealparis.dk/bb-creme-guide" } { "@context": "http://schema.org", "@type": "BreadcrumbList", "itemListElement": [ { "@type":"ListItem", "position": 1, "item": { "@id": "/", "name": "Home" } } , { "@type":"ListItem", "position": 2, "item": { "@id": "https://www.lorealparis.dk/beauty-magazine", "name": "Beauty Magazine" } } , { "@type":"ListItem", "position": 3, "item": { "@id": "https://www.lorealparis.dk/bb-creme-guide", "name": "bb creme guide" } } ] }