Hyaluronsyre i hudpleje og makeup

Hyaluronsyre er vor tids "hudplejehelt" og er hurtigt blevet en af de mest populære ingredienser for at opnå en glat, fugtet, fyldig og ungdommelig hud. Hyaluronsyre bliver også brugt i hudplejeprodukter for at give fugt og forbedre hudens kvalitet.  På grund af disse egenskaber bruger L'Oréal Paris nu hyaluronsyre i hudpleje og makeupprodukter.

Hvad er hyaluronsyre?

Hyaluronsyre er et af de vigtigste stoffer som findes naturligt i kroppen. Det er en sukkerart som bliver produceret af vores egne celler og findes naturligt i overhuden (epidermis) og læderhuden (dermis, hudens midterlag) og et nøglekomponent for fugt og fylde i huden.  
Hyaluronsyre fungerer som hudens biologiske vandreserve fordi den er et naturligt, gelélignende molekyl som kan holde flere end 1.000 vandmolekyler - som en biologisk svampe.


Halvdelen af kroppens totale mængde hyaluronsyre findes i huden. Næsten alle slags celler kan danne den. Desværre bliver produktionen langsommere over tid og mængden af hyaluronsyre i huden daler, hvilket medfører tab af fugt og fylde. Dermatologer anbefaler derfor at gøre hyaluronsyre til en del af hudplejerutinen for at fugte huden og modvirke de første tegn på aldring.


Vidste du at? 

Hyaluronsyre bliver dannet løbende. Det tager kun én dag for et hyaluronsyremolkyle at blive dannet og naturligt brudt ned i huden.

Hvad gør hyaluronsyre for huden?

Kort sagt, så giver hyaluronsyre huden evnen til at holde på fugt og bibeholde sin fylde. Hyaluronsyre dannes hver dag af cellerne og bliver brudt ned af hyaluronidaser (enzymer som nedbryder hyaluronsyre specifikt). Dette er hyaluronsyrens naturlige livscyklus. Fra 25-årsalderen begynder mængden af hyaluronsyre falde i takt med at produktionen bliver langsommere med alderen og selve nedbrydningsprocessen går hurtigere.

Når hyaluronsyre nedbrydes hurtigere end den dannes mister huden sin naturlige evne til at holde på vand. Huden mister sin spændstighed og der opstår fine linjer forårsaget af mangel på fugt. Dette er det første tegn på for tidlig aldring.

Samtidig kan UV-eksponering og forurening føre til oxidativ stress – en ubalance i kroppen, der opstår ved for mange ustabile molekyler (kaldet frie radikaler) i forhold til beskyttende antioxidanter. Oxidativ stress har en negativ påvirkning på den eksisterende mængde hyaluronsyre. Andre eksterne faktorer fra vores levemåde, for eksempel kost, rygning, stress og mangel på søvn kan også forårsage oxidativ stress og påskynde tabet af hyaluronsyre.


Vidste du at hyaluronsyre og kollagen påvirker hinanden i huden? 

Foruden at bevare fugt i overhuden bidrager hyaluronsyre også til at opretholde produktionen af kollagen i læderhuden. Begge molekyler bidrager til at huden er fyldig og spændstig. På sigt mindskes også mængden af kollagen, når mængden af hyaluronsyre bliver reduceret i huden.

Produkter med hyaluronsyre

Udforsk L'Oréal Paris' produkter med hyaluronsyre og opnå fordelene med de fugtgivende egenskaber. 

Hudplejeprodukter med hyaluronsyre

Hos L’Oréal tilbyder vi både sera og ansigtscremer med fokus på hyaluronsyre. Med et serum eller dagcreme med hyaluronsyre vil du opleve, at din hud bliver dybt fugtet, og at den bliver glattere. Giv din hud ekstra fugt gennem natten med en kombination af serum og natcreme med hyaluronsyre.  

Image (2)

Ansigtsmaske med hyaluronsyre

Ønsker du at forkæle dig selv med en ansigtsmaske, der tilfører fugt og efterlader din hud med glød? L’Oréal Paris Revitalift Filler Glass Skin Hydrogel Sheet Mask giver din hud et dugfriskt, fyldigt og opfrisket look på 90 minutter. Den er beriget med centella asiatica-ekstrakt, beroligende panthenol samt hyaluronsyre, adenosin og glycerin.

Makeup med hyaluronsyre

Hyaluronsyre kan bruges i makeupformuleringer som f.eks. læbeprodukter, primere eller foundations for at give både en øjeblikkelig og en langsigtet fugtgivende effekt og forbedre det endelige resultat af dit look. Hvis du bruger makeup regelmæssigt, er makeup med hyaluronsyre en perfekt måde at få mere af denne hudvenlige ingrediens ind i din skønhedsrutine.  

Makeup med hyaluronsyre har en unik evne til at fugte huden, så du kan nyde et perfekt resultat og bevare fugten hele dagen!

Hvilke fordele er der ved hyaluronsyre?


Fordele ved hyaluronsyre i hudpleje

  • Forebygger tør hud og bevarer hudens fugtbevarende evne
  • Bidrager til at huden holder sig fyldig og spændstig ved tidlig aldring
  • Vores formler med hyaluronsyre passer til alle hudtyper, også sensitiv hud.

Fordele ved hyaluronsyre i makeup

  • Bevar fugten og få et bedre resultat, når du lægger makeup

Hvilken type hyaluronsyre skal jeg lede efter?

Det er vigtigt at bruge forskellige typer af hyaluronsyre for en fuldstændig effekt: på hudens overflade for at bekæmpe udtørring og i hudens dybere lag for at bremse dannelsen og synligheden af rynker. L'Oréal Paris bruger tre forskellige slags hyaluronsyre i sine formler: to rene slags hyaluronsyre og en acetyleret: 
 

  • Hyaluronsyre med høj molekulærvægt:  Fugter huden umiddelbart. Makro-hyaluronsyre (hyaluronsyre med høj molekylær vægt over 1.000 kDa) har god interaktion med hudens overflade for umiddelbar fugt og reducering af fine linjer forårsaget af udtørring.

  • Hyaluronsyre med micro-molekylær vægt:  Trænger dybere gennem hudens lag for at give fugt i dybden. Mikro-hyaluronsyre (hyaluronsyre med lav molekylær vægt op til 50 kDa) trænger ind i overhuden og fugter huden i dybden. Den hjælper med at reducere ruhed på huden og booster hudens naturlige produktion af hyaluronsyre.
  • Mikro-epidermisk hyaluronsyre: Fylder huden med fugt og beskytter kollagenet som også har stor betydning for hudens fylde. 
    Mikro-epidermisk hyaluronsyre (meget lav molekylær vægt 25 kDa) har vist sig at kunne penetrere huden.
     

Vidste du at? 
L'Oréal Paris hyaluronsyrer bliver skabt med hjælp af bioteknik. Denne proces indebærer biofermentering af mælkesyrebakterier som bliver fodret med kornsorter som er dyrket i samme goegrafiske område. Acetyleringen af vores mikro-epidermiske hyaluronsyre skabes med hjælp af grøn videnskab. Vores hyaluronsyre bliver produceret i Frankrig og Schweiz.

 

Hvornår og hvordan skal du begynde at bruge hyaluronsyre? 

Det er aldrig for sent eller for tidligt at begynde at bruge hudplejeprodukter med hyaluronsyre. Alle har brug for fugt, det er et universelt behov. 

Der er ingen grænser for hvor ofte du kan bruge hyaluronsyre på din hud. Al den hyaluronsyre vi bruger i vores produkter er biokompatibel og biotilgængelig for alle hudtyper, også de sensitive. Vi anbefaler, at du bruger det både morgen og aften før dine andre hudplejeprodukter. Du kan bruge flere produkter med hyaluronsyre i din rutine, f.eks. serum, dag- og natcreme. Ved at øge fugtigheden i huden hjælper den andre ingredienser med at trænge bedre ind.
 

Er du i tvivl om Hyaluronsyre er noget for dig?

Hvis du har brug for hjælp til at finde ud af hvilke nøgleområder du skal fokusere på, anbefaler vi at du prøver L'Oréal Paris' AI-hudanalyseværktøj: Skin Genius.  
Værktøjet diagnosticerer og vurderer virtuelt din hud ud fra flere vigtige dimensioner (f.eks. linjer og rynker, glød, fasthed, porernes kvalitet og hudens ensartethed), og giver dig derefter en skræddersyet anbefaling til hvordan du bedst plejer din hud.

 

Den ultimative hudplejerutine med hyaluronsyre fra L’Oréal Paris

At opnå den fejlfri, strålende glass skin-glød handler om konsekvent fugtpleje og intelligent lag-på-lag anvendelse af produkter. L’Oréal Paris tilbyder et bredt udvalg af produkter med hyaluronsyre, så du kan skabe en skræddersyet, trin-for-trin rutine:

  1. Ansigtsrens: Start din skønhedsrutine med din yndlingsrens så du nænsomt fjerner urenheder. 
     
  2. Toner: Fortsæt med en toner af eget valg for let eksfoliering og forberedelse af huden til de næste trin.
  3.  

    Image (1)

  4. Serum: Påfør L’Oréal Paris Revitalift Filler Hyaluron Plumping Serum – en serum beriget med ren hyaluronsyre, som giver dyb hydrering, udglatter fine linjer og gør hudens overflade mere ensartet. 
     
  5. Fugtighedscreme: Indkapsl fugten med L’Oréal Paris Revitalift Filler Hyaluron Plumping Day Cream, som indeholder en høj koncentration af hyaluronsyre, L'Oréal Paris har formuleret i en creme. 
     
  6. Øjenpleje: Brug en øjencreme med hyaluronsyre, som L’Oréal Paris Hyaluron Expert Eye Cream, på det sarte område under øjnene for at give intens fugt og synligt reducere fine linjer. 
     
  7. Nattebehandling: Styrk hudens reparation natten over med en natcreme med hyaluronsyre, som L’Oréal Paris Revitalift Filler Night Cream, der udglatter fine linjer, redefinerer ansigtets konturer og hjælper med at genoprette huden mens du sover. 
     
  8. Solbeskyttelse: Glem ikke at påføre Revitalift Clinical Daily UVA FLUID SPF50+ hver morgen for at beskytte huden mod skadelige UV-stråler og samtidig holde den behageligt fugtet.

 

Kan jeg bruge hyaluronsyre og opnå Glass Skin?

Glass Skin er et koreansk beautytrend, hvor drømmeresultatet er en hud, der er skinnende og rig på fugt. Huden skal fremstå nærmest gennemsigtig, ligesom glas. Hyaluronsyre er en af de vigtigste ingredienser for at opnå fugten og den glatte hud, som Glass Skin kræver. Hyaluronsyre hjælper også med at reducere synligheden af fine linjer og rynker, forbedre hudtekstur, hvilket resulterer i en raffineret og jævn hud. Det er vigtigt ikke at påføre for meget hyaluronsyre, da det kan gøre, at din hud føles klistret. Desuden kan det være en god idé at fokusere hyaluronsyren på de områder i ansigtet, hvor du er mest tør. Se hele vores Glass Skin-serie her.

Inden du påfører hyaluronsyre, er det vigtigt at rense huden hver dag og eksfoliere 2-3 gange om ugen, så din hud er glat, ren og klar til påføring af resten af din hudplejerutine. Derudover er det essentielt at bruge hyaluronsyre sammen med andre ingredienser, som ceramider og niacinamid, da disse er med til at gøre huden glattere. Ved at påføre disse ingredienser konsekvent og ofte, kan du opnå Glass Skin. Du kan læse mere om, hvordan du får Glass Skin her.

Ofte stillede spørgsmål om hyaluronsyre

Hvor findes naturlig hyaluronsyre?
Det findes i celler rundt i kroppen, blandt andet i overhuden (epidermis) og i læderhuden (dermis). Det er en naturlig sukkerart, som kroppen producerer, og den giver både fugt og fylde til huden.
Er hyaluronsyre godt for tør hud?
Ja, du vil kunne opleve en stor forbedring af tør hud ved brug af hyaluronsyre, da den giver fugt.
Kan hyaluronsyre reducere rynker?
Ja, det kan den. Da hyaluronsyre giver fylde og fugt til huden, kan du opleve en reducering af fine linjer og rynker.
Kan hyaluronsyre give bumser?
Hyaluronsyre virker for personer med uren hud, da den kan hjælpe med at styrke hudbarrieren, så din hud bliver mindre påvirket af forurening. Den kan også hjælpe med at balancere hudens produktion af talg, som er den naturlige olie, huden producerer.
Kan man bruge hyaluronsyre hver dag?
Ja, det kan du sagtens. Du kan faktisk bruge hyaluronsyre både morgen og aften hver dag, da det er en ingrediens, der kan bruges sammen med de fleste andre ingredienser i hudpleje, som niacinamid og retinol.