SKIN GENIUS - HUDANALYSE

L’Oréal Paris Skin Genius er en sofistikeret AI-baseret app der analyserer og bedømmer din huds karakteristika for at give dig en detaljeret hudanalyse og personlig hudplejerådgivning. Dette hurtige, gratis og fortrolige hudanalyseværktøj er udarbejdet i samarbejde med hudlæger for at imødekommer de forskellige hudtyper der findes og give skræddersyede anbefalinger.

SÅDAN ANVENDER DU SKIN GENIUS TRIN FOR TRIN

  • Trin 1

    Er du klar til dit nærbillede? Fjern briller, makeup og hår fra ansigtet. Tag en selfie i et godt, naturligt lys for det bedst mulige resultat. Et neutralt ansigtsudtryk fungerer bedst. Undgå eksempelvis at lave trutmund.

  • Trin 2

    Når kvaliteten af din selfie er bekræftet: Indtast alder, hudtype (tør, normal, kombineret eller fedtet) samt hvor sensitiv din hud er. Denne information hjælper Skin Genius til at lave en skræddersyet hudplejerutine.

  • Trin 3

    Efter Skin Genius har beregnet dine resultater, vil du kunne se din huds styrker og fokusområder for hver af de 8 hudkarakteristika. Du kommer derudover til at modtage din tilpassede hudplejeanbefaling. Vi gemmer ikke din selfie - den slettes efter hudanalysen.

ET PRÆCIST OG INKLUDERENDE HUDVÆRKTØJ

Sammenlign din selfie med over 10.000 kosmetoklinisk vurderede billeder
Op til 95% nøjagtighed  sammenlignet med en live-konsultation med en dermatolog
Valideret på kvinder med en bred variation af hudtyper
Giver personlige anbefalinger ud fraet bredt udvalg af produkter

SKIN GENIUS ANALYSERER 8 KARAKTERISTIKA

  • Fine linjer

    Enhver rynke er startet som en fin linje. Fine linjer kan ses rundt om øjnene og munden fra 20-årsalderen og forårsages typisk af mangel på fugt i huden samt en nedsat produktionen af kollagen. Med en reduceret elasticitet øges dannelsen af mærker på huden.

  • Rynker ved øjenområdet

    Huden omkring dine øjne er speciel. Den er meget tyndere end huden på resten af dit ansigt og har ingen talgkirtler. Dette gør at huden har større risiko for at udtørre samt være mindre elastisk og smidig. Disse faktorer kan ende med at bidrage til rynker omkring øjnene.

  • Dybe rynker

    Rynker er en del af det at blive ældre og er et resultat af at kollagen og elastin, som udgør hudens struktur, mindskes med alderen. Dehydreret hud, tyndere epidermis, UV-stråler, stress og luftforurening bidrager desuden til fremkomsten af rynker. I hudanalysen, vurderer Skin Genius forskellige typer rynker. Den inkluderer rynker i panden, glabella (bekymringsrynker), periorbitale rynker (kragetæer), marionetlinjer (linjer fra mundvigene og ned til siderne af hagen) og nasolabiale linjer (furer fra næse til mund).

  • Dybe rynker

    Dybe rynker opstår af gentagne muskelbevægelser og er synlige selv når dit ansigt er i hvile. Deres dybde øges med alderen. Aldersrelateret tyndere hud samt en nedsat produktion af kollagen, elastin og hyaluronsyre er alle faktorer der bidrager til dybe rynker.

  • Fasthed

    Huden mister sin fasthed over tid hvilket resulterer i at den bliver mere slap, særligt i den nederste del af ansigtet. Derudover reduceres hudens modstandskapacitet også over tid, og kroppens naturlige produktion af hyaluronsyre aftager.

  • Porekvalitet

    Porer er mikroskopiske, selvrensende åbninger på hudens overflade, hvor olie, fugt og luft kan passere. Men nogle gange kan porer virke større end "mikroskopiske". Forstørrede porer, oftest på siden af næsen, kan være et resultat af en overproduktion af sebum (talg) som blokerer porerne med døde hudceller.

  • Pigmentering

    Aldring, solens stråler, forurening samt hormonelle forandringer kan forårsage en overproduktion af melanin og lipofuscin. Melanin er hudens naturlige pigment, og lipofuscin er et lipidholdigt affaldsprodukt fra celleprocesser.

  • Glød

    Glød er hudens evne til at reflektere lys. Det er simpelt: En glattere overflade reflekterer lys mere jævnt. Hudens reflekterende kapacitet mindskes på grund af faktorer som ujævn overflade og hudtone, ruhed, akkumulering af døde hudceller, synlige porer og udtørring. Når huden mangler glød, fremstår den trist og mat, hvilket forværres af eksempelvis forurening, søvnmangel og stress.

Skin Genius bygger på mere end 30 års kliniske data som er indsamlet af L’Oréal Paris Laboratories. Onlineværktøjet sammenligner dit selfie med en database af kosmetoklinisk klassificerede ansigter af kvinder med forskellige aldre og hudtyper. Skin Genius' teknologi bygger på samme AI- og dybe læringsbaserede algoritme son anvendes til medicinske og dermatologiske klassificeringssystemer. Skin Genius' fremgangsmåde hviler også på vor tids innovationer - din smartphone tilbyder nu mere end blot et perfekt selfie. Kraftfuld hardware og kameraer med høj opløsning åbner nye muligheder op for gennembrud inden for kosmetik og hudanalyse. Skin Genius er en af dem.

Teknikken er ikke det eneste der bliver mere moden med tiden. Skin Genius opdager og kvantificerer 8 typiske tegn på aldring med en præcision der næsten kan måle sig med en dermatologisk bedømmelse i virkeligheden. Det AI-baserede system som anvendes af Skin Genius har desuden været anvendt som hudplejetest for at bedømme graden af tegn på solskader og aldring. Selvom det ikke er muligt at gå tilbage i tiden, er det dog muligt at få den til at gå lidt i stå. Inden for nogle få øjeblikke efter din hudtest, genererer Skin Genius en skræddersyet hudplejerutine som er baseret på dine fokusområder, hudtype og sensitivitet. Dette kan spare dig for tid når du leder efter ingredienser som måske, eller måske ikke, passer til din unikke hud.

 


{ "@context": "http://schema.org", "@type": "BreadcrumbList", "itemListElement": [ { "@type":"ListItem", "position": 1, "item": { "@id": "/", "name": "Home" } } , { "@type":"ListItem", "position": 2, "item": { "@id": "https://www.lorealparis.dk/service detail pages/skin-genius-detail-page", "name": "Skin Genius Detail Page" } } ] }