Guide til den perfekte læbecontour

Simpel mini-guide til en perfekt læbecontour, der giver flotte, fyldige læber helt naturligt.

Simpel guide: Sådan får du flotte læber med læbecontour

Contouring er makeupartistens bedste trick til flotte læber.

Du kender måske konceptet fra din ansigtsmakeup. Med lidt highlighter, bronzer og concealer, kan du fremhæve de smukke features i ansigtet, skjule andre og give ansigtet struktur.  

Det er samme teknik ved læbecontour. Med lys og skygge, kan du få flotte læber, præcis som du ønsker. Læbecontour er en simpel teknik til at få flotte, fyldige læber helt naturligt.

Læs guiden, og lær at lægge en pæn læbecontour med 3 simple trin.

 

Den rette læbemakeup til flotte læber

Det kræver det rette værktøj, for at din læbecontouring får den rigtige effekt. Lys fremhæver, og skygge skjuler. Det er en god huskeregel, når du skal købe den rette læbe-makeup til din læbecontour.

Når du skal lægge en effektfuld læbecontur skal du bruge:

1.     En lip liner til at forme og fremhæve læberne. Køb en lip liner der er en eller to nuancer lysere end dine læber.

2.     En pæn læbestift. Her har du frihed til at vælge den læbestift, der matcher dit personlige look helt perfekt

3.     En lip gloss eller en flydende læbestift til at skabe en skinnende afslutning. Hvis dine læber virkeligt skal poppe, kan du give læberne en skinnende finish. 

 

Trin-for-trin: Hvordan får jeg større læber med læbecontour?

Du kan bruge lys og skygge til at narre øjet, så dine læber ser mere fyldige ud helt naturligt. Du behøver ikke at tage drastiske eller kirurgiske midler i brug. Den rette teknik, lidt øvelse og en pæn læbe-makeup kan give et smukt resultat.

Med tre simple trin kan du lægge en læbecontour, der giver dig flotte, fyldige læber.

1.     Start med fugt og primer

For det bedste resultat er det altid en god ide at fugte og prime dine læber, inden du lægger din læbecontour.

 

Når dine læber er velfugtede, undgår du, at læbestiften lægger sig i kager i den tørre eller døde hud. Det giver et pænere, mere ensartet resultat.

 

Tip: Du kan starte med at eksfoliere dine læber med en ren tandbørste. Kør tandbørsten blidt rundt på læberne i cirkulære bevægelser. Eksfolieringen fjerner den døde hud og øger blodtilførslen, som får dine læber til at se større ud.

 

2.     Form læberne med en lip liner

Du bruger din lip liner til at forme dine læber. Læg lip lineren langs din egen læbekant.

 

Påfør lip lineren fra midten af amorbuen og ud mod mundvigen. Tegn kanterne skarpt op, så får du en pæn og ensartet form på læberne, selv når du smiler. 

 

Det er nemmere at påføre din lip liner, når spidsen er fuldstændig skarp. Det er en god ide altid at spidse produktet, inden du påfører din lip liner.

 

Tip: Du kan som en start fokusere på læbekanten i midten. Det gør contouren lidt nemmere at lægge.

 

3.     Afslut med en smuk læbestift

Afslut dit læbe-look med en smuk læbestift.

 

Det er helt op til dig at vælge den læbestift, du synes komplementerer din personlige stil og dit look bedst. Men det er vigtigt, at din læbestift matcher din lip liner.

 

Du kan altid finde en læbestift og en lip liner, der matcher perfekt, i vores store sortiment af læbe-makeup.

 

Tip: Hvis dine læbe skal poppe lidt ekstra, kan du lægge en lip gloss oven på din læbestift. Lip glossens skinnende effekt tiltrækker opmærksomhed til læberne og fremhæver dem endnu mere.

{ "@context": "https://schema.org/", "@type": "WebPage", "speakable": { "@type": "SpeakableSpecification", "cssSelector": ["speakable-content"] }, "url": "https://www.lorealparis.dk/guide-til-den-perfekte-laebecontour" } { "@context": "http://schema.org", "@type": "BreadcrumbList", "itemListElement": [ { "@type":"ListItem", "position": 1, "item": { "@id": "/", "name": "Home" } } , { "@type":"ListItem", "position": 2, "item": { "@id": "https://www.lorealparis.dk/beauty-magazine", "name": "Beauty Magazine" } } , { "@type":"ListItem", "position": 3, "item": { "@id": "https://www.lorealparis.dk/guide-til-den-perfekte-laebecontour", "name": "guide-til-den-perfekte-laebecontour" } } ] }