Når du trimmer skægget regelmæssigt, får du et skarpere, mere velholdt og defineret look. Du kan trimme og klippe skægget med forskellige intervaller alt efter, hvor defineret et look du ønsker.
Skægget indrammer dit ansigt, og du har mulighed for at være kreativ og skabe et look, som komplementerer din personlige stil. Brug vores Beard and Hair Cream til at skabe en personlig og skarp skægfrisure, der holder.
Når du skal finde den perfekte skægfrisure, kan du med fordel gå efter en styling, der passer til din naturlige ansigtsform. Hvis du har en rund ansigtsform, kan du gøre ansigtet lidt længere med et langt skæg på hagen, og har du et langt og bredere ansigt, kan du gøre ansigtet smallere med bakkenbarter i siden.